start på hovedindhold

Ledelsesevaluering, ledelsesgrundlag m.v.

Her finder du viden om ledelsesevaluering 2024, links til vision, koncern- og ledelsesgrundlag

Ledelsesevaluering 2024

I 2024 skal vi gennemføre en ledelsesevaluering i Jammerbugt Kommune.

Med en ledelsesevaluering får alle ledere, en unik mulighed for at få en grundig og systematisk feedback på egen ledelse set fra forskellige aktørers perspektiv.

Ledelsesevalueringen er en 360 graders evaluering, hvilket vil sige, at du får et indblik i, hvordan din ledelse opleves af din overordnede leder, af dine medarbejdere/underordnede ledere, dine lederkolleger og gennem en selvevaluering.

Forskningen viser, at der kan være forskel på, hvordan en leder selv oplever at lede, og hvordan medarbejdere og andre oplever lederens ledelse. Gennem ledelsesevalueringen får du et indblik i den oplevelse og eventuelle forskelle, hvilket er en hjælp til din videre udvikling af din ledelse.

På denne side, kan du læse mere om processen og dine ansvarsområder som leder før, under og efter. Ledelsesevalueringens faser er følgende:

  1. Informer dine medarbejdere om ledelsesevalueringen
  2. Spørgeskemaet
  3. Valg af lederkolleger
  4. Ledelsesrapporten og den efterfølgende dialog
  5. Din udviklingsplan

Jammerbugt Kommunes formål med ledelsesevaluering

  • På organisatorisk niveau, at:

    • Udvikle den samlede organisation i henhold til det fælles kommunale koncern- og ledelsesgrundlag
    • Vise om og i så fald hvor, der er behov for at skabe bedre rammer og vilkår for ledelse i organisationen
    • Tjene et overordnet læringsperspektiv for Jammerbugt Kommune

    På afdelingsniveau:

    • Lederen får mulighed for at skabe en åben dialog med sine medarbejdere og lederteam om den daglige ledelse
    • Den enkelte leder får mulighed for at blive klogere på, hvordan lederens ledelse opleves og dermed danne afsæt for udvikling af egen lederrolle og kompetenceudvikling i dialog med egen nærmeste leder

 

Vi bruger den fællesoffentlige ledelsesevaluering, som er et værktøj til ledelsesevaluering, der er baseret på forskning. Værktøjet er udviklet af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner i tæt samarbejde med Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet.

Ledelsesgrundlag og vision