start på hovedindhold

Introduktion til SBSYS

På denne side får du en introduktion til SBSYS på din computer, hvordan programmet er opbygget, og hvilke funktioner SBSYS har.

Opbygning af SBSYS

Overordnet opbygning

SBSYS kan som udgangspunkt siges at have en tredelt opbygning. I toppen af programmet finder du nemlig dine tre centrale faner:

  1. Arbejdsbord (til venstre)
  2. Søg (i midten)
  3. Funktioner (til højre)

Udover disse tre faner finder du andre forskellige værktøjslinjer, som f.eks. kan bruges til oprettelse af sager og journalisering af dokumenter.

Du kan med fordel trykke på knapperne herunder for at få en visuel uddybelse af SBSYS' centraler faner, menuer og værktøjslinjer.

Sådan forstår du dit arbejdsbord

Du vil hurtigt finde ud af, at dit arbejdsbord på SBSYS bliver en meget brugbar fane for dig i dit daglige arbejde. Det er nemlig her du f.eks. tilgår sager, opretter kladder, administrerer sagsparter og journaliserer dokumenter. Disse sider finder du i venstre side af programmet under dit sagstræ, når du har trykket på dit arbejdsbord.

Udover disse sider, som er en fast integreret del af SBSYS, finder du Nemsøg og andre brugbare webmoduler. Webmodulerne er kendetegnet ved de blå globus-ikoner og er i princippet hjemmesider, der åbner inde i SBSYS.

Læs mere om webmoduler i SBSYS, og hvordan du bruger dem

Sådan søger du i SBSYS

For at søge i SBSYS skal du klikke på den midterste fane, "Søg." Her kan du søge på sager, dokumenter, erindringer og dagsordenspunkter. Du kan med fordel trykke på knapperne herunder for yderligere vejledning i, hvordan du søger forskellige ting frem i SBSYS.

Indstillinger og hjælp

Selvom SBSYS kommer med en standard konfiguration, kan du altid ændre dine brugerindstillinger i SBSYS og gøre dit program mere personligt. Hvis du ønsker at ændre dine brugerindstillinger i SBSYS, kan du trykke på knappen herunder for at åbne en vejledning heri.

Brugerindstillinger

Hvis du oplever problemer eller er i tvivl om noget, der ikke står på denne TRYK-side, så kan du i toppen af SBSYS trykke på "Hjælp," hvor du både kan tilgå SBSYS' vejledningsportal samt hjemmeside. Du finder SBSYS under programmer eller vha. søgefunktion nederst til venstre på din skærm.

Hvad er NemSag

NemSag er en web-klient som er målrettet lette brugere af SBSYS basisfunktioner.

NemSag har en simpel brugergrænseflade til fremsøgning af sager, dokumenter, kladder og erindringer. NemSag udstiller kun "Emnesager" (dvs. ikke BU, PPR, BYG eller BOM sager).

NemSag og SBSYS arbejder på samme database og de sager og dokumenter mv., der bliver oprettet i NemSag, vil derfor kunne ses i SBSYS og  omvendt.

Du finder NemSag i din browser under "Jammerbugt Favoritter"/SBSYS Jammerbugt" NemSag (jammerbugt.dk)

Vær opmærksom på at NemSag udgår og afløses af A-Sag.

Vejledning til NemSag

Hvad er A-Sag

Hvor NemSag er målrettet den lette bruger med de relativt simple forretningsbehov er A-sag udviklet med en mere krævende bruger for øje. Denne mere avancerede webklient bliver der fortsat udviklet på. A-Sag vil om nogle år erstatte SBSYS-windowsklienten.

Du kan altid trykke på "?" i den blå bjælke i A-Sag og få hjælp af "Chatbot" til brugen af A-Sag. Alternativt finder du en vejledning er nedenfor.

Du finder A-Sag her

Vejledning til A-Sag