
Rengøring i Jammerbugt Kommune
Her finder du informationer om rengøringen på Jammerbugt Kommunes skoler, daginstitutioner og administrationsbygninger.
Rengøringen på Jammerbugt Kommunes skoler, daginstitutioner og administrationsbygninger varetages i hele kommunen af KN Rengøring. På denne side finder du oplysninger rengøringsparathed, rengøringsbeskrivelser, indberetning af fejl mv.
Rengøringsparathed
Det er institutionen selv, der skal gøre lokaler rengøringsparate. Oprydning og klargøring forud for rengøring er ikke en del af rengøringsaftalen. Det er således ikke leverandørens ansvar, at disse opgaver udføres. Det medfører, at rengøring ikke kan kræves udført i lokaler eller dele af lokaler, som ikke er klargjorte.
Følgende opgaver indgår ikke i rengøringsydelsen og skal derfor være udført af lokationen/ institutionen, før rengøringen kan udføres:
- Opsamling af affald og genbrugspapir i affaldsbeholdere og genbrugsbeholdere
- Tømning af affaldsspande specifikt til køkkenaffald i produktionskøkkener
- Oprydning af inventar, opstolning, stabling af taburetter etc.
- Flytning af stole som ikke kan opstoles i klasselokaler.
- Rydning af gulve, borde, vindueskarme, hylder, oven på skabe etc.
- Afrydning og opvask af service og lignende (medmindre dette er aftalt særskilt)
- Grov fejning af SFO’er, klasselokaler, grupperum og faglokaler på skoler
- Fjerne væsentlige madrester etc. i køkkenvaske og lignende
- Oprydning og rengøring af værktøj, legetøj eller effekter til personlig hygiejne
- Skifte eller vaske håndklæder, viskestykker eller lignende tekstiler
- Tømning af garderober
- Rengøring af teknisk udstyr
Rengøringsleverandøren foretager forskellige typer af rengøring: let rengøring, grundig rengøring og periodisk rengøring. I dørkarmene i kommunens bygninger sidder et mærkat, hvor det er afkrydset, hvilken dag der bliver udført en grundig rengøring på gulv og inventar. Periodisk rengøring sker kun en gang om måneden.
Heraf fremgår, hvad henholdsvis let og grundig rengøring omfatter.
Indrapportering af fejl
Er der behov for at indrapportere fejl og mangler i rengøringen, skal det ske på https://jammerbugt.rentoverblik.info Det er vigtigt, at denne funktion anvendes af alle lokationer, så vi får et statistisk overblik fejl og mangler, herunder også hvordan de bliver udbedret.
Der skal være en kontaktperson på hver lokation med login til at indrapportere fejl og mangler. Såfremt I på jeres lokation mangler login eller hjælp til indrapportering, kan I kontakte rengoring@jammerbugt.dk
Tegninger og programkoder
Der er tegninger med programkoder på alle institutioner. Disse findes i den portal, hvor der også indrapporteres fejl og mangler.
Programkoderne består af 3 tal som eksempelvis 531. Disse tal henviser til, hvor mange dage der er let rengøring, grundig rengøring af gulv og grunding rengøring af inventar.
Det første tal (5) viser antal rengøringsdage pr. uge
Det andet tal (3) viser antal dage med grundig rengøring af gulv
Det sidste tal (1) viser antal dage med grundig rengøring af inventar
Kontaktoplysninger
Ved diverse spørgsmål eller undren er det vigtigt at kontakte Ejendomscenteret eller KN Rengøring, da det er den eneste måde, hvorpå vi sammen kan få dette til at lykkes.
Ejendomscenter Jammerbugt
Mette Schjøtt: rengoring@jammerbugt.dk eller tlf. 41911724
KN Rengøring
Jane Bach: jb@knren.dk eller tlf. 40330406