start på hovedindhold

Solsikkesnoren

Jammerbugt Kommune er en del af Solsikkeprogrammet, som er blevet et internationalt symbol for usynlige handicap. Mange borgere lever med udfordringer, der ikke kan ses, og derfor støtter vi op om programmet for at skabe mere forståelse og tålmodighed.

Hvad er Solsikkesnoren?

Solsikkesnoren er en enkel og diskret måde at signalere, at man har et usynligt handicap og kan have behov for ekstra tid, hjælp eller tålmodighed. Et usynligt handicap kan f.eks. være ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demens, hjerneskade, talehandicap eller syns- eller hørenedsættelse. Solsikkesnoren kan frit afhentes i Borgerservice i Aabybro og Fjerritslev – uden tidsbestilling.

Hvorfor er det vigtigt for os?

Som medarbejdere i Jammerbugt Kommune møder vi borgere med forskellige behov. Solsikkeprogrammet giver os viden om, hvordan vi bedst møder borgere med usynlige handicap – f.eks. ved at tage initiativ til kontakt, udvise tålmodighed og tilbyde hjælp, når det er nødvendigt. Det handler om at skabe tryghed og inklusion.

Træningsvideo

For at blive klædt bedst muligt på til at møde borgere med usynlige handicap kan du se denne korte træningsvideo om Solsikkeprogrammet. Den giver konkrete tips til, hvordan vi kan gøre en forskel i hverdagen.

Kort træningsvideo om Solsikken