
SBSYS - hvad og hvorfor?
SBSYS er kommunens elektroniske system til håndtering af sagsbehandling og dokumenter. Her på siden får du en kort introduktion til, hvad SBSYS egentlig er, og hvorfor vi bruger det.
Dit værktøj til effektiv sagsbehandling og journalisering
SBSYS er kommunens elektroniske system til håndtering af sagsbehandling og dokumenter. Formålet med SBSYS er, at du og dine kollegaer hurtigt og nemt kan:
- Navigere i forskellige sager og dokumenter
- Finde oplysninger koblet til bestemte sager
- Sikre optimal vidensdeling
SBSYS kan findes på din computer som et selvstændig program, men er også til stede gennem funktioner i f.eks. Microsoft Teams og din Microsoft Outlook-mail. Disse funktioner, hvad de gør, og hvordan de bruges, kan du læse mere om under denne TRYK-sides vejledninger om brug af SBSYS.
SBSYS er udviklet af brugere - for brugere. Du vil derfor opleve, at systemet udvikles løbende af Brugerklubben SBSYS for at give dig en bedre brugeroplevelse.
Har du brug for en ekstra hånd?
I Jammerbugt Kommune har vi en række såkaldte superbrugere inden for SBSYS. Denne side har til formål at give dig et overordnet kendskab til brug af SBSYS, men skulle du alligevel sidde med nogle mere tekniske spørgsmål, så kan du med fordel tage fat i en af vores superbrugere. Du kan finde en liste over kommunens superbrugere ved at trykke på knappen herunder.
Databeskyttelse - Kontrol af log
Der bliver foretaget en kontrol af brugere af Jammerbugt kommunes ESDH-system (SBSYS), og minimum to gange om året bliver der også foretaget "kontrol af log".
Loggen er et godt grundlag for
- Sikkerhed (og opfølgning på hændelser)
- Arbejdsgivers kontrolforanstaltninger (ledelsesretten)
- Behovsafdækning og evaluering, fx i forbindelse med indkøb af brugerlicenser.
- Optimering og fejlsøgning i systemer
og meget andet, herunder også misbrug...
Hvad siger Forvaltningsloven (FL)?
Jf. FL § 32 "Den der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver."
Hvad siger Datatilsynet?
"Det er Datatilsynets opfattelse, at kravet om passende sikkerhed normalt vil indebære, at den dataansvarlige løbende foretager stikprøver af loggen for at kontrollere, at brugerne kun tilgår oplysninger, de har et arbejdsbetinget behov for.
Det er desuden Datatilsynets opfattelse, at kravet om passende sikkerhed normalt vil indebære at den dataansvarlige løbende kontrollerer, om brugeradgange til systemer er begrænset til de personoplysninger, som er nødvendige og relevante for den pågældende bruger"
(Uddrag af Datatilsynets afgørelse, j.nr. 2022-423-0261 (Mariagerfjord Kommune)