start på hovedindhold

Arbejdsnedlæggelse - overenskomstridige

Oplysning om overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen

En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse kan bl.a. være strejke, kollektiv sygemelding eller kollektiv arbejdsværing. 

Når lederen bliver bekendt med, at der er arbejdsnedlæggelse, skal HR kontaktes med nedenstående oplysninger:

  • antal medarbejdere omfattet af arbejdsnedlæggelsen
  • hvilken overenskomst medarbejderne er omfattet af
  • starttidspunkt for arbejdsnedlæggelsen
  • årsagen til arbejdsnedlæggelsen
  • om arbejdsnedlæggelsen er fortsat løbende

Tillidsrepræsentanten og lederens rolle

Tillidsrepræsentanten er bindeled og har pligt til at henvende sig til ledelsen - skal være til rådighed for arbejdet – altså opholde sig på arbejdspladsen.

Lederen skal ved konfliktens start opfordre tillidsrepræsentanten til at orientere de ansatte om, at konflikten er overenskomststridig, og til at tillidsrepræsentanten skal genoptage arbejdet herefter.

Leder bør være til rådighed hele arbejdsdagen. F.eks. i en daginstitution være til rådighed i åbningstiden.

Lederen skal under arbejdsnedlæggelsen dagligt udfylde regneark vedr. henholdsvis overenskomstansatte og tjenestemænd.

Eksempler på udfyldelse af regneark: overenskomstansatte - tjenestemænd.

Regnearkene skal sendes til HR, umiddelbart efter arbejdet er genoptaget.

Nødberedskab

Ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er det kutyme, at der indgås aftale med organisationen om bemanding af et nødberedskab.

Lederne og andre faggrupper kan pålægges at indgå i nødberedskabet, ligesom tillidsrepræsentanten kan indgå i nødberedskabet.

Genoptagelse af arbejdet

Leder skal sikre, at

  • HR bliver orienteret, så snart arbejdet er genoptaget. 

Kontakt til KL

Alt kontakt til KL foretages af HR 

  1. KL's skal telefonisk orienteres om, at der verserer en arbejdsnedlæggelse, dennes omfang, forventede varighed og begrundelsen for arbejdsnedlæggelsen.

    KL skal orienteres hurtigst muligt, dvs. inden for nogle få timer efter at arbejdsnedlæggelsen er påbegyndt, så KL kan indkalde til fællesmøde.

    Orienteringen til KL skal finde sted så tidligt som muligt, og straks kommunen modtager underretning om en arbejdsnedlæggelse. Finder der således en arbejdsnedlæggelse sted kl. 8, bør der foretages en foreløbig indberetning til KL mellem kl. 9 og kl. 10 således, at fællesmødet kan sikres afholdt allerede næste formiddag.

    HR skal løbende holde KL orienteret om arbejdsnedlæggelsens forløb og fremsende supplerende oplysninger til KL, når disse foreligger.

  2. Navnene på strejkedeltagerne skal indberettes samlet, når arbejdsnedlæggelsen er endeligt overstået.

    Der skal dog dagligt føres optegnelser i kommunen, så det er muligt at indberette disse, såfremt KL anmoder om foreløbige oversigter over strejkedeltagere, f.eks. hvis arbejdsnedlæggelsen skal hastebehandles i Arbejdsretten, eller hvis man anmoder om et forberedende møde i Den Kommunale Tjenestemandsret.

    Spørgsmål til udfyldelsen af regnearkene og øvrige spørgsmål  kan rettes til KL på arbejdsnedlaeggelse@kl.dk, eller til kontaktpersonerne på denne side

  3. HR sender de udfyldte regneark (sikkerpost) i excel-format til KL arbejdsnedlaeggelse@kl.dk

Ansvarlig for siden

Susanne Mortensen - september 2024